Spirekor
Hvad er Spirekoret?
Spirekoret er for alle børn, der går i 0.-2. klasse, som elsker at synge og som gerne vil være med i vores fællesskab og udvikle sig til at blive dygtige korsangere.
Hvad laver vi?
Spirekoret handler først og fremmest om sangglæde og fællesskab. Korsang er stærkt vanedannende og man får rigtig gode venner af den slags man kan grine og pjatte med. Vi synger både nye og gamle, rytmiske og klassiske sange og danser til rim og remser. Vi bruger kroppen når vi synger med bevægelser, tramp og klap. Vi synger med til børne-/familiegudstjenester, laver Luciaoptog og synger koncerter. Engang om året tager vi på korstævner med andre kor.
Hvornår skal man komme?
Vi øver hver tirsdag kl. 16.45 - 17.45
Hvordan kommer man med?
Der er ikke optagelsesprøve til koret - alle er velkomne, og det er gratis at være med.
Kom og prøv! Kig forbi til en korprøve eller kontakt os.
Du kan også tilmelde dig på vores tilmeldingsformular.